Lars og Cecille fra Grøn Hverdag

Vi er vilde med, at Lars og Cecille har taget springet helt ud i planteriget – og med samme ringe forudsætninger som de fleste af os. Vi er mange, der er vokset op med kødgryder, frikadeller og forloren hare – og hvor det er inspirationen til det grønne, der mangler, mere end motivationen. Inspirationen bliver, på Lars og Cecille blog "Grøn Hverdag", serveret med god jordforbindelse og i øjenhøjde. 

Hos Cocohagen er det en "no-brainer", at vi gør alt økologisk og plantebaseret. Og det er en "no-brainer", at vælge kun de allerbedste råvarer. Det her er interview #2 i vores mini-føljeton, hvor vi stiller os nysgerrige på andres "no-brainers" og hvilke værdier, der driver dem. I denne omgang har vi brugt tid med Lars og Cecille. Værsgo – og tillykke til dem, da de netop har annonceret, at de skal være forældre 💚
 

 

HVAD ER JERES STØRSTE “NO-BRAINER”?  

For blot et år siden testede vi, hvordan 100% plantebaseret kost gik i spænd med at bruge ekstremt meget tid i vores fitnesscenter – og det viste sig at være enormt givende for os begge. Det har været en no-brainer lige siden; at træning og plantebaseret sagtens kan gå hånd-i-hånd.

Den veganske verden kickstartede en større rejse til sundhed. Vi startede begge meget uvidende, men har efterhånden kommet igennem hele det grønne planterige og udforsket vores egne madvaner.

Man er lidt på bar bund, når man er vokset op med traditionel dansk mad. Men lidt ligesom sneboldeffekten, skal man lige igang før det bliver rigtig godt. 

Det er vigtigt for os at være sunde både indvendigt og udvendigt. Og som noget nyere er vi blevet markant mere bæredygtige i vores dagligdag og nægter at købe plastikposer (også selvom vi har glemt en hjemmefra). Det er en ny verden og der er altid nye måder man kan blive endnu mere bæredygtige på. Det synes vi er fantastisk!

HVAD HAR VÆRET DEN STØRSTE ØJENÅBNER FOR JER I PROCESSEN MOD DET PLANTEBASEREDE? 

Videoer fra industrien. Måden industrien behandler dyrene er nok den vildeste øjenåbner. De viser dig forhistorien bag maden på din tallerken. Man mærker empatien for andre væsner mere kraftigt end nogensinde og det var nok til at ændre vores egne behov/vaner. 

HVAD ER JERES ALLERBEDSTE HVERDAGS-HACK? 

Vores morgenmad. Vi blender en smoothie af frugter, superfoods og fibre med alle de essentielle vitaminer og mineraler der opfylder behovet for en god start på dagen. 

(På Cocohagens kontor i Humlebæk er der stort bifald til denne her nicecream bowl med bananer, frosne bær og superfood)

HVORFOR VALGTE I AT BLIVE BLOGGERE OG STARTE @groenhverdag.dk PÅ INSTAGRAM?

Vi er det eneste par vi kender, som spiser 100% plantebaseret. Men flere venner og familie spørger os ofte til råds; hvor køber i x, hvordan laver i x, osv. Det gav os en idé med at vise opskrifter gennem videoer. Bare vise, hvor nemt det veganske i virkeligheden er, hvor man ikke behøver at give slip på en god madoplevelse.   

 

 

Følg Lars og Cecilles mission mod en grønnere hverdag på deres Instagram, blog og Facebook.  

Skriv en kommentar

Alle kommentarer bliver modereret inden de bliver publiceret.